Vi er her - også igennem coronakrisen
Som mange andre virksomheder rundt omkring i verden står vi lige nu i en uprøvet og uvant situation, som vi bedst muligt skal navigere i.
Vi står alle med et ansvar over for vores kollegaer, samarbejdspartnere, familier og ikke mindst vores medborgere som måske er i højere risiko end os selv. Derfor er alle vores medarbejdere indforstået med at de skal tænke sig om, og have øget opmærksomhed på hygiejne, at undgå forsamlinger så vidt muligt, og at følge myndighedernes anbefalinger.